Vi laegger ud med byernes by

I Paris med en lokal guide

Rygsaekkene var tunge og vores madpakkepose alt for stor, men vi kom afsted, og rejsen var begyndt. Paa Hamburg HBF overnattede vi paa Mac Donalds, tog videre kl 03:40 samme morgen til Mannheim, fik et par timers soevn og skiftede saa til det sidste tog med endestationen PARIS. Byernes by, hvor vi dog glaedede os. Samtidig var vi ogsaa (meget) spaendte paa vores allerfoerste couch surfing-experience. Antonio, hed han, og skulle angiveligt bo 200 meter vaek fra Eiffeltaarnet. Vi fandt hans adresse, hvilket beroligede os en smule, og tilbragte derefter resten af dagen i skyggen foran Eiffeltaarnet med guitar og madpakkeresterne. Vores bagage gjorde det svaert at bevaege os rundt, men de faa timers soevn havde ogsaa sat sine spor.
Endelig blev kl halv otte, og vores host kom hjem fra arbejde. Som en kaempe laes skrald laa vi uden for hans fine doer og ventede paa ham, og han fik et lettere overrasket udtryk, da han saa os. Op i lejligheden med os - og sikke en lejlighed! Vi fik hele stuen for os selv, inkl bred sovesofa, fjernsyn og stort vindue ud til gaarden. Antonio var en lille, meget parisisk mand paa 26, formel og hoeflig i starten, men viste senere en mere fjollet side. Han gik altid i skjorte og pressede bukser og gjorde meget ud af at holde sin lejlighed paen (hvilket vi selvfoelgelig ogsaa gjorde..). Antonia havde koebt mad til os foerste aften. De to naeste brillierede 2xF i koekkenet paa aegte hausfrau-manér og sendte vores ven sms'er i loebet af dagen: "Hi Antonio, the dinner will be ready at 7:30 pm." Antonio var vaeldig glad for at have os boende.
Ud over at lave mad og nyde den parisiske taglejlighed havde vi nogle gode timer paa Louvre, vi fik set Jim Morrisons grav, set Montmatre og Eiffeltaarnet by night og spist is ved Seinnen. Hver aften tog vi ud med vores vaert. Sidste aften blev vi helt vilde og valgte at feste natten lang paa en hoejlydt bar midt i Paris. Saadan to lyshaarede nymfer som os faar meget opmaerksomhed i Sydens natteliv, men vi havde den gode Antonio til at passe paa os. Han kom med mellemrum hen og spurgte: "Do you want to talk to him, or should I rescue you?" Der skulle i hvert fald ikke ske os noget! Selv om festen og den manglende soevn gav bagslag naeste dag, vi hyggede os gevaldigt. Paris, we will be back!!