I parken laerte vi vores foerste goeglertrick; contactball (http://www.youtube.com/watch?v=gwoErwyBST0 - her er mange af de tricks vi laerte) af en laekker mexicaner (den foerste af slagsen), der dog havde nakkehaar plus naesehaar der var groet ud i et med skaegget.. Han hed Ijermo, men hans venner kaldte ham MEMO. MEMO blev starten paa et endnu mere kompliceret forhold til vores vaert, da vores vaert pludselig ikke broed sig om ham mere, og det resulterede i mange krumspring i forsoeg paa at undslippe MEMO. Men karma is a bitch, a big one, og vi moedte ham cirka syv gange de naeste 24 timer op og ned ad Ramblaen. Damn.
Sammen med Memo og de to tyske venner, Franka og Toni, som lejede sig ind i Damiens hus, tog vi om aftenen til Equardor-festival. Vi var de eneste blegfede danskere/tyskere i miles omkreds. Festivalen var en rigtig lokal begivenhed, hvor hele Spaniens equardoriske befolkning var samlet for at spise, danse, raabe, skrige og socialisere. En mand opstraadte med sangen 'Loca' paa repeat, der blev smuglet tasker over hegnet, der var slaaskamp og fight med politiet. Vi koebte noget forskelligt mad ved et par af de mange boder, men endnu engang var de to madelskere F+F uheldige: der var mere ben end koed i kyllingeretten, og de majs vi fik var store, vandede og uspiselige. Aev altsaa, i dag maatte vi altsaa sulte.
Senere paa aftenen blev vi beordret hjem af Damien, og saa skulle vi i byen med ham og hans taagede venner. Vi endte faktisk med at faa en hyggelig tur i down-town, hvor vi besoegte nogle seje barer (den der hedder Manchester kan anbefales!), og vi kom forbi Mona Chaus lejlighed (Damien paastod, at de var 'homies', men mon ikke Mano var mest interesset i Damiens planter?). Endnu en nat i den tilroegede lejlighed og saa afsted til vores... ja, nu kommer det:
KABUL HOSTEL. Alle der faar muligheden maa love os at besoege dette ungdomshotel. Det er Paradis paa jorden, med fest, farver og de dejligste mennesker. Vi moedte saa mange fra New York, Frankrig, Canada, Australien, Venezuela, England osv. osv., festede med dem i hvad der nu var aftenens party-room og tog ud i Barcelonas natteliv.
Som de hustlere, vi nu engang er (vi betaler sjaeldent for noget, busbilletter, togreservationer etc. men ynder i stedet at smugle os ind), fandt vi paa det geniale trick kun at betale for en person den sidste aften paa vores hostel og bare sove to i en seng. Efter at vaere blevet forsikret om, at det kunne man sagtens af forskellige overmodige drenge, tjekkede Freja Sorine ud, og Freja Sofia forlaengede ophodet med en nat, under adskillige forsikringer til receptionisten om, at "nej nej, min ven skal afsted. Ja hun staar paa kontrakten sammen med mig, men hun bliver ikke." Dagen gik med at smugle Freja ind og ud: Haaret oppe, haaret nede, kasket, ikke kasket, skifte toej, ind bag stor gruppe osv. Det er ikke saa let som det lyder, eftersom der er massiv overvaagning og man SKAL gaa forbi receptionen for at komme op til vaerelserne.
Det gik, gudskelov. Vi frygtede lidt vores nye vaerelseskammeraters reaktion, men alle var cool med det. Det viste sig at der var tre andre overnattende gaester paa gulvet. (tre fyre der alle havde misset deres fly, en af dem havde misset baade det oprindelige og det nye han saa havde koebt.)
Vores vaerelse blev det nye party-room (201, de fleste fra det gamle, 302, var rejst) og snart blev vi 30 mennesker paa i et ret lille rum og folk sad i koejerne, roeg paa altanen og sad sammenpresset paa gulvet. Det blev lidt for mange mennesker for vores nye redningsprojekt: En tysk fyr der var meget genert, spejder, lige fyldt 18 og paa rundrejse alene for at blive lidt mere udadvendt. Det var ikke gaaet saa godt for ham og man kunne tydeligt maerke at han ikke havde laert at gebaerde sig til fester. Saa vi slabte ham ned i baren (selvom han ville have vaeret i seng, men hostlet ville anderledes) og haeldte oel paa ham. Efter en halv liter var hans kinder blussende roede og han var helt i hopla. Vi gik tilbage og saa koerte tingene for ham.
Det maa ikke gaa ubemaerket hen, at begge Frejaer oplevede at se solopgangen med kys, kram og sand mellem taeerne. Barce, du vil altid ha en plads i vores hjerter!
PS.
Barcelona sover aldrig, og slet ikke om natten, men vi formaaede da at faa set noget kunst og kultur. Tirsdag blev trods voldsomme toemmermaend erklaeret Gaudi-dag, hvor vi foerst tog op til Parc Guell og dernaest vandrede ned gennem byen til Sangrada Familia. Parc Guell fascinerede os begge. Det var en knaldvarm dag, alt var toert og oerkenagtigt, og parken var som en gryde. Vi gik foerst op paa toppen af 'bjerget', hvorfra man kan se hele byen, og satte os saa paa en sti for at hvile vores traette ben. En charmerende mand spillede sing a longs paa sin guitar, vi sang med og havde det dejligt. Den store plads med Gaudis udsmykning rundt i kanten var ogsaa befolket af smaaorkestre, og neden under pladsen mellem de smukke soejler sad en mand og spillede violin. Parken var en skoen forening mellem natur, mennesker og Gaudis former og farver. Det er ikke til at tro, at han levede for 150 aar siden og stadig kan vaere saa moderne.. Efter at have spist mozzerella og tomat paa et doertrin begav vi ogsaa videre til katedralen, og pludselig stod den der, mindre end vi forestillede os, men dog med en vis aura af autoritet. Og da klokkespillet gik det hele op i en hoejere endhed, ogsaa selv om der stadig var lidt byggestillads rundt omkring paa kirken - hvornaar bliver den egentlig faerdig? - og vi kun saa den paa afstand ude fra.
Absinth absinth, adios eller hvad det nu hedder paa tjekkisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar