St-Jean de Luz

0 sovn (tradition tro, naar det er rejsedag), TGV (nu med billetter), sovemasker og savl. Afsted igen, skoent. Efter en nat i det parisiske natteliv, hvor vi valgte at fare vild paa vores bycykler og ikke tage hjem foer til allerallersidst, for lige at naa at pakke, var vi ret faerdige og kun fodret med sesamknaekbrod og senere makrel i tomat pa sesamknaekbrod. Lige i den franske gourmet-aand. Vi fandt vores tog og turen gik i sig selv fint. Ingen indenfor togbranchen snakker engelsk i frankrig, saa vi fandt vores vej gennem toge og banegarde paa gebrokkent turist-fransk, frugten af fem aars slid i skolen. Vel ankommet i Luz blev vi (tak Gud!) hentet af Erik der koerte os op til lejligheden. Vejret var skont og vi skyndte os pa stranden. Efterfolgende blev der handlet ind og vi fik lavet et gigantisk maaltid mad, som vi spiste med udsigt over Atlanterhavet i den glimtende aftensol. Det blev ikke til meget mere den foerste aften og vi gik omkuld klokken 11 og fik sovet 12 stendoede timer.

Friske og frejdige pakkede vi en stor strandtaske (- en skotskternet fransk pensionist rullevogn) med parasol og alt hvad man skal bruge til en ideel strandtur. Klokken var blevet tre og vi skyndte os ned til den store strand, sa hurtigt som vores sma ben og vognen tillod os. Men men, vejret var ikke med os. Pa broen til stranden abnede himlen sig og dette blev starten pa to dage med regn og gravejr. Kun ifort klipklappere og strandkjole sogte vi tilflugt i den dyreste netcafe, og endelig kunne vi fa ordnet et bosted i Barcelona. Vi skrev til omkring ti mennesker, og var glade for at vi havde faet gjort dagens gode gerning indtil vi opdagede at noget var galt. De ti mennesker vi havde skrevet til boede alle i Spanien men ingen i Barcelona. Men bare rolig mor og far, vi har faet ordnet et sted nu.. Tror vi.

Vi matte indse at vi var totalt ude af flowet den dag og lob fra butik til butik, mens vi ventede pa at regnen holdt op. Efterhanden var vi de eneste der var ret upassende kladt ift. vejret og da vi alligevel var godt vade slog vi parasollen op og gik hjem. Men bare fordi man er ude af flowet, betyder det jo ikke, at man ikke kan komme ind igen. Mere mad, film, hvidvin og et par timer senere tog vi overfaldsalarmen og lommelygten i tasken og lob forbi kirkegarden og ned i byen. Aftenen startede ud med de billigste og mest alkoholrige genstande pa menukortet, et par lokale EKU ol. Desvarre smagte de sa sindssygt klamt, af soya og radne fisk at vi matte investere i de nastbilligste ting til at skylle det ned med.

Det blev en god aften. Med neonlys og mexicanske hatte og hvad der ellers horer til. Vores lyse har tiltrakker meget opmarksomhed, men alle var sode. Da baren lukke var vi slet ikke klar til at ga hjem og forsogte forgaves at finde et andet sted. Forgaves. En mystisk gade-festival i Bayonna (en af nabobyerne) gjorde at de lokale barer ikke gad holde abent sa lange som de plejede. et sidste forsog pa at finde noget at tage os til, sa vi en lille gruppe drenge der sad og horte musik. Det blev starten pa kapitel 2 i nattens forlob, med vals, besog af politiet, en forsomt opium-rygende mand og aftenbadning i det morke atlanterhav med gigantiske bolger. De var 3, blev til to og de blev vores bedste og sjoveste venner.Resten af dagene gik med Tibauth og Virgile der tog os med til sindssyg gadefest i Bayonna (time of our life) og den mest vanvittige overklasselejlighed i Biarritz, hvor vi overnattede og havde den mest bizarre nat.

Fortsattelse folger. Vi er i San Sebastian pa en skon campingplads og vil pa stranden. Men look forward to Bayonna. IT WAS CRAZY! Men vi er stadig i live. A bientot.