Berlin, sidste stop. Sørgmodigt, men sandt. Men fortrængning kan være nyttigt og derfor tog vi til Berlin med store forhåbninger. Vi skulle bo med Toni og en af hans venner. GRATIS, yes my boys. Vi ankom efter at have kørt forkert og lidt hvileløst rundt i Berlins "Ring-system" uden valid tickets, så nerverne sad lidt uden på tøjet. Endelig ankom vi og blev modtaget af en himmelrykt Toni og en barfodet (i bedste hobit-stil) Steffen. Steffen var ret genert, især når han skulle snakke engelsk, men han var det mest pålidelige, loyale og søde menneske. Modsat Damien fra helvede i Barce. Vi kom op i lejligheden, der var så ren at selv vores mødre var gået i koma, ret imponerende når man tænker på, at det var to drenge der residerede i lejligheden. Vi fik også senere nogle små kommentarer om at vi ikke var de mest ordentlige mennesker på "holde orden" området, selvom vi forsøgte at skrabe kaosset sammen og ikke kaste for mange bomber ned i vores tasker. Tøj og toiletsager har det bare med at sprede sig så vildt det kan. Uden nogen synderlig indsats. Vi fik stillet taskerne fra os og drengene havde lavet aftensmad klar til os (Imponerende!!) Desværre røg Sofias glæde ned da hun forsøgte at få at vide hvad retten lød og Toni entusiastisk opmuntrede til "gueeees! You will never guess! It's German speciality. It's so goooooood." Tørt kunne hun konstatere: "Oh I can guess. It's liver." (NOOOOOO) Men det gik fint. Sofia fik skovlet det meste hen på Sørines tallerken når ingen så det, og resten blev spist med mange brasede kartofler. Man skulle jo nødig virke som et utaknemmeligt skarn, der ikke spiser hvad der bliver serveret. Aftenen gik med snak, musik og bare almen chilling. Og vores totalt mislykkede velkomst-takke gave. En flaske 80 % absinth og en cannabis vodka ekslusivt indkøbet til samlet 60-70 kr. i Prag. Begejstrede giver vi gaven og stemningen bliver rimelig akavet når Steffen fremstammer "Eeerhm, I don't drink." Skidegodt. Den helt rigtige at give til en dreng der ikke drikker. Vi skyndte os med drengene ud af døren og hen til deres rockmusiker-venner til Heimkino. Vi kom frem til en fed lejlighed med en orange væg, hvor der i midten var en hvid firkant perfekt aftegnet til projectoren og med bogstaver "HEIMKINO" skrevet med hvid i det orange. Filmen var sjov, filmen var tysk, Sofia faldt i søvn. Med løftet om en ny takke-gave sluttede vores første dag i Berlin, med en lidt blandet smag i munden. Især på grund af midnatskebabben.
Heldigvis havde vi fået den bortrejste roomies værelse og vågnede veludhvilede på en dobbeltsengs-luftmadras. Steffen var taget afsted på arbejde, så Toni og Frejaerne spiste kæmpe morgenmad til langt op af dagen. Og skyndte sig så at tage tøj på så vi kunne komme ud af døren og opleve Berlin, gå i genbrug og nyde undergrundskulturen og den low key, superkulturelle stemning der præger byen. Men vi måtte pænt vente på Toni der altså var længere tid på badeværelset end os og ret forfængelig. Der blev strøget skjorte med rejsestrygejernet, øjenbrynene blev rettet til, ansigtscreme, prøvning af forskellige outfits til han ramte det helt rigitge, laaaaangt bad og pakning af hans lille 'Jean Paultier' net.
Dagen var sjov og blev tilbragt i genbrug, hattebutik, Toni blev forsøgt scoret af en mand med en picninckurv der var åbentlyst bøsse (det er Toni ikke, for the record), drak maroccansk te, spiste mælkesnitter, legede heftigt på en legeplads, spiste noodlebox med for meget chili og andre ting der gør at man bliver lidt forelsket. I livet. Vejret var pragtfuldt og iført sommertøj gik vi hen til det mest vidunderlige sted med kæmpe bænke (KÆMPE, man skulle tage tilløb og hoppe for at komme op) biler man kunne ligge på, fordi de var begravet i en tyk græsplæne, en forladt bus osv. og der kom fed musik ud af græsplænen. Altsammen et af Berlins hot spots ved udendørsbadet. Virkelig sejt sted. Her skulle vi se en udendørsfilm om Che Guevara. Men så langt kom vi aldrig for Sofia fik det forfærdeligt og blev virkelig virkelig syg. Hjem hjem hjem. Metroturen var ren tortur, men lidt godt kom der ud af det, for vi fandt den sejeste kæmpe bamse. Som vi self tog med hjem. Til Steffen. Han blev ikke vildt glad. Ikke så slemt som med absinten, men slemt nok da ordensmennesket (hausfrauen) Steffen så hvor klam og ulækker bamsen var, og han valgte at se helt bort fra det faktum at den var klædt i vild 80'er joggingsæt.
Skønne Martine, hårklip med gafler, absinth, pamplemousse is, chill ved flodbredden og Donaustr. Freja der ofrede sig og spenderede eftermiddagen med Toni.
Cocktails, klamme fyre, Spaghetti Napoli, stor mave, Indieklub, VILD DANS, 2 liters sangria (der blev gemt i buskadset), sushi, fotoautomat, fornærmelser, febrilske forsøg på at genforenes med Martine, a capella på trappe, vand, stjernehimmel, øde kvarter, 1 Euro pizza, damer der forsøgte at tvinge os til at købe mad til hende (og 40 andre blev også forsøgt på), kapring af dødsbo (ny gave til steffen<3, han troede vi var skæve fordi Sofia grinte så meget at hun var ved at falde ned ad trapperne og Sørine til sidst blev flov, 2 timers søvn, STORindkøb i Liddl, Slik=god gave til Steffen, pandekager til morgenmad, Toni, kys på munden, afsked. Postkort, træthed og afslutning. Sort voksende hul i brystet. Mad fra McD, blev fniset af en tyk mand der måbede af mængderne af mad vi proppede i os, to amerikanske drenge der hang på os hele togturen og færgeturen fra Berlin, voksende angst efterhånden som Danmark rullede forbi, kortspil der sluttede med Frejas hånd blev straffet. Dårlig dårlig og skod leg.
