Vi havde haardt brug for at geare ned efter Barcelona, saa da vi fik chancen for at besoege Freja Soerines kusiner, der bor ved Garda soen i Italien, greb vi den. Der er ikke mange hundrede kilometer fra Barcelona til Brescia, men aldrig har vi vaeret paa saadan en omstaendig togrejse! Det blev ikke bedre af, at vi fredag tog afsted helt uden at ha (igen, igen, igen) lukket et oeje. Foerst tog vi til Cerbera, dernaest til Nabonne, hvor vi overnattede. En gruppe unge franskmaend gav os et lift til den naermeste campingplads (som laa i en helt anden by), og nu de allerede var i gang med at give os gratis ydelser, hvorfor saa ikke smugle os ind paa campingpladsen, slaa vores telt op, og lade os tage afsted naeste dag - uden at betale en eneste cent. Hjaelpsomme mennesker, maa man sige. Om aftenen spiste vi pizza paa stranden, vandrede lidt rundt paa et lokalt marked og saa nogle egyptiskinspirede toploese damer optraede paa en scene midt i byen: ganske hyggeligt, men det var lidt haardt at gaa fra den ene yderlighed til den anden - fra Barcelonas raa ungdom til denne lille pensionistflaekke, og man havde lidt en foelelse af tomhed indeni..
Fra Nabonne tog vi til Vintemille (hvor vi var noedt til at vente paa toget til Milani fra 11 aften til 5 morgen -jubii, glaeden var lille) og vi endte med at sove paa perronen, lidt koldt med en sovepose om os. Vi har fundet ud af, at vi paa en eller anden maade vaekker et beskyttergen i folk. Foerst vores franske venner, T og V, de unge fra campingpladsen, en hysterisk dame paa Vintemille der ville have os med hjem til sit trygge hjem i Cannes og flere grupper drenge, der saagar forklarede os spisemulighederne i stationens meget lille cafeteria. Vi har fattet det, ja. Og nej I behoever ikke vaelge for os eller forklare prisen. Ret irriterende naar man har klaret sig selv i omkring tre uger. Fra Vintemille til Milano (hvor vi var lige ved at faa en boede for ikke at have udfyldt vores interrailbillet, vi troede det var taabeligt tidspilde og han var den foerste der tjekkede (typisk for nyuddannede), men her kom vores blondinehaar og bambioejne os til gode og vi spillede rimelig dumme. Og til sidst fra Milano til Brescia. Alt i alt tog rejsen to doegn! Men vi saa da den asur-blaa kyst fra dens bedste side, og vi vidste, hvad der ventede os i den anden ende: En stort laekkert hus med pool i haven og en af verdens smukkeste soer, Garda-soen.
Tante Charlotte hentede os ved bustoppestedet soendag aften, og den italienske familie boed paa deres nationalret, pizza. 2xF fik en fantastisk groensagssag med spinat, aubergine og peberfrugt. Den lange rejse havde taeret haardt paa vores kraefter, og vi saa frem til en god nats soevn i teltet, som vi havde slaaet op i haven, men det varede ikke laenge, foer vi fik uventet besoeg. En herreloes kat ved navn Jack var blevet en naer ven af huset og holdt til i haven. Denne nat var der dog pludselig en stor genstand midt i haven (laes: teltet), som ikke plejede at vaere der, hvilket, at doemme efter dens opfoersel, freakede den rimelig meget ud. Mens vi laa inde i teltet, begyndte katten at vandre i cirkler, og den lagde sig nogle meter fra teltaabningen og stirrede ind paa os med dens farlige tigeroejne. For sjovs skyld tog vi nogle billeder af den, rimelig mange maaske, og med blitz selvfoelgelig, for det var jo moerkt. Hvad fanden, har Jack nok taenkt, og den kom taettere paa. Vi skyndte os at lyne til, saa den ikke kom ind i teltet. Men der gik ikke lang tid, foer vi hoerte et bump ind mod teltaabningen. Og lidt efter et til paa siden af teltet. Saa endnu et. Katten valgte altsaa at kaste sig ind mod alle teltets sider, sandsynligvis for at haevne sig over vores flash light op i dens hoved. Vi foelte os rimelig meget som indelukkede byttedur og Sorine skreg efter at Sofia havde hidset stemningen rimelig meget op, og forsikret Sorine om, at det ikke var Sofia der havde gang i en joke, men rent faktisk katten der gik amok paa teltet. Det var rimelig svaert at sove den nat, og vi rullede os sammen saa hverken foedder eller hoved blev involveret i kampzonen. Kaere Gud, lad teltet holde. Hvor godt husker katte? taenkte vi, og gruede for, hvad der ville ske naar vi kravlede ud af teltet naeste morgen. Saadan fortsatte det alle naetterne og Jack the Ripper var lige frygtindgydende hver gang. - Den startede altid med at ligge og stirre virkelig virkelig ondt, og derefter enten kastede den sig langt op af teltdugen for derefter at glide langsomt ned, eller ogsaa vaeltede den ind paa siden med al dens kraeft. Til sidst gik den mest direkte efter aabningen. Katte bliver nok aldrig our thing.
Fra Nabonne tog vi til Vintemille (hvor vi var noedt til at vente paa toget til Milani fra 11 aften til 5 morgen -jubii, glaeden var lille) og vi endte med at sove paa perronen, lidt koldt med en sovepose om os. Vi har fundet ud af, at vi paa en eller anden maade vaekker et beskyttergen i folk. Foerst vores franske venner, T og V, de unge fra campingpladsen, en hysterisk dame paa Vintemille der ville have os med hjem til sit trygge hjem i Cannes og flere grupper drenge, der saagar forklarede os spisemulighederne i stationens meget lille cafeteria. Vi har fattet det, ja. Og nej I behoever ikke vaelge for os eller forklare prisen. Ret irriterende naar man har klaret sig selv i omkring tre uger. Fra Vintemille til Milano (hvor vi var lige ved at faa en boede for ikke at have udfyldt vores interrailbillet, vi troede det var taabeligt tidspilde og han var den foerste der tjekkede (typisk for nyuddannede), men her kom vores blondinehaar og bambioejne os til gode og vi spillede rimelig dumme. Og til sidst fra Milano til Brescia. Alt i alt tog rejsen to doegn! Men vi saa da den asur-blaa kyst fra dens bedste side, og vi vidste, hvad der ventede os i den anden ende: En stort laekkert hus med pool i haven og en af verdens smukkeste soer, Garda-soen.
Tante Charlotte hentede os ved bustoppestedet soendag aften, og den italienske familie boed paa deres nationalret, pizza. 2xF fik en fantastisk groensagssag med spinat, aubergine og peberfrugt. Den lange rejse havde taeret haardt paa vores kraefter, og vi saa frem til en god nats soevn i teltet, som vi havde slaaet op i haven, men det varede ikke laenge, foer vi fik uventet besoeg. En herreloes kat ved navn Jack var blevet en naer ven af huset og holdt til i haven. Denne nat var der dog pludselig en stor genstand midt i haven (laes: teltet), som ikke plejede at vaere der, hvilket, at doemme efter dens opfoersel, freakede den rimelig meget ud. Mens vi laa inde i teltet, begyndte katten at vandre i cirkler, og den lagde sig nogle meter fra teltaabningen og stirrede ind paa os med dens farlige tigeroejne. For sjovs skyld tog vi nogle billeder af den, rimelig mange maaske, og med blitz selvfoelgelig, for det var jo moerkt. Hvad fanden, har Jack nok taenkt, og den kom taettere paa. Vi skyndte os at lyne til, saa den ikke kom ind i teltet. Men der gik ikke lang tid, foer vi hoerte et bump ind mod teltaabningen. Og lidt efter et til paa siden af teltet. Saa endnu et. Katten valgte altsaa at kaste sig ind mod alle teltets sider, sandsynligvis for at haevne sig over vores flash light op i dens hoved. Vi foelte os rimelig meget som indelukkede byttedur og Sorine skreg efter at Sofia havde hidset stemningen rimelig meget op, og forsikret Sorine om, at det ikke var Sofia der havde gang i en joke, men rent faktisk katten der gik amok paa teltet. Det var rimelig svaert at sove den nat, og vi rullede os sammen saa hverken foedder eller hoved blev involveret i kampzonen. Kaere Gud, lad teltet holde. Hvor godt husker katte? taenkte vi, og gruede for, hvad der ville ske naar vi kravlede ud af teltet naeste morgen. Saadan fortsatte det alle naetterne og Jack the Ripper var lige frygtindgydende hver gang. - Den startede altid med at ligge og stirre virkelig virkelig ondt, og derefter enten kastede den sig langt op af teltdugen for derefter at glide langsomt ned, eller ogsaa vaeltede den ind paa siden med al dens kraeft. Til sidst gik den mest direkte efter aabningen. Katte bliver nok aldrig our thing.
Mandag tilbragte vi ved Garda-soen sammen med kusinerne Daniela, Veronica og Michela og Danielas kaereste Andrea. Solen braendte, vandet var klart og koeligt, udsigten smuk, og der var is i naerheden. Naar vi ikke vaeltede rundt i vandet, laa vi og kiggede ud paa bjergene og blev brune - omsider fik vores skandinaviske hud en ordentlig omgang kuloer. Hjemme i haven kunne vi bade i poolen, naar det blev for varmt, og vi fik meget tid til at gaa med at lave tricks i vandet. Michela var hjemme stort set hele tiden, saa vi tre gik paa markedet, gik hen paa den lokale café osv. Hun beloennede os jaevnligt med hjemmelavede halskaeder og slik.
Vi lavede mad paa trankiaet, for man kan ikke sove i telt uden ogsaa at lave mad paa trankiaet i den fri natur (paa en legeplads) og ellers udnyttede vi det privilegie et rigtigt koekken nu engang er, og isaer blev vi glade for rigtig italiens olivenolie, stegt aubergine, nyplukket frugt og parmesanost. I massevis. Og selvfoelgelig italiensk is. En dag koebte Sofia af to omgange (5 kugler blev det til, ups) og det var aabenbart meget underholdende for isdamen. Tak fordi du traeder i det. Forunderligt nok valgte vi ikke at udnytte det privilegie et rigtigt badevaerelse er, saa hvorfor ikke udskyde badet til i morgen? Saadan gik der ni dage foer vi fik vasket haar. Sidst var i starten af Barcelona. Aren't we delicious?
Efter afslappende dage i Italien traengte vi til mere action og turen fortsatte mod Prag. Med endnu en forfaerdelig togrejse og nye tricks til hvordan man afviser paagaaende maend der bare er klamme.
Fortsattelse foelger, selvom vi er kommet hjem.
Vi lavede mad paa trankiaet, for man kan ikke sove i telt uden ogsaa at lave mad paa trankiaet i den fri natur (paa en legeplads) og ellers udnyttede vi det privilegie et rigtigt koekken nu engang er, og isaer blev vi glade for rigtig italiens olivenolie, stegt aubergine, nyplukket frugt og parmesanost. I massevis. Og selvfoelgelig italiensk is. En dag koebte Sofia af to omgange (5 kugler blev det til, ups) og det var aabenbart meget underholdende for isdamen. Tak fordi du traeder i det. Forunderligt nok valgte vi ikke at udnytte det privilegie et rigtigt badevaerelse er, saa hvorfor ikke udskyde badet til i morgen? Saadan gik der ni dage foer vi fik vasket haar. Sidst var i starten af Barcelona. Aren't we delicious?
Efter afslappende dage i Italien traengte vi til mere action og turen fortsatte mod Prag. Med endnu en forfaerdelig togrejse og nye tricks til hvordan man afviser paagaaende maend der bare er klamme.
Fortsattelse foelger, selvom vi er kommet hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar